Både GIP og GLP-1 er hormoner, der frigives naturligt efter måltider og binder sig til receptorer i kroppen. Den primære effekt i vægttab er en reduceret appetit, som opnås ved at påvirke mæthedscentrene i hjernen. Medicinen forsinker også mavesækkens tømning, hvilket også øger mæthedsfornemmelsen.
Vægttabs medicin resulterer i:
- Mindsket sultfornemmelse.
- Hurtig mæthedsfølelse.
- Naturligt lavere kalorieindtag uden at føle afsavn.
- Forbedringer i sundhedsfaktorer som blodtryk, kolesteroltal, langtidsblodsukker og leverenzymer.
Se artikel herom
Det er enkelt og nemt at administrere medicinen
Begge lægemidler ( semaglutid og tirzapatid ) tages som en ugentlig injektion og begge har mange doseringsmuligheder, dog har ozempic kun tre doseringer.
Se instrukslinks i injektionsteknik under fanen forløb
Mounjaro tilbydes i seks forskellige doser og Wegovy i fem forskellige doser, som gør det muligt at imødekomme individuelle behov. Ozempic findes kun i tre doseringer. Med personlig vejledning og støtte fra en erfaren sundhedsperson kan de fleste opnå deres vægttabsmål uden at bruge de højeste doser. Det har vist sig, at ca 80 % stopper på mellemdoser i deres vedligeholdelsesbehandling.
Mounjaro ( produceret af amerikanske Eli Lilly)
fås i doser af 2,5 – 5,0 – 7.5 – 10,0 – 12,5 og 15,0 mg.
Wegovy ( produceret af danske Novo Nordisk )
fås i doser af 0,25 – 0,5 – 1,0 – 1,7 – 2,4 mg
Ozempic ( produceret af danske Novo Nordisk )
fås i doser af 0,25 – 0,5 – 1,0 mg
Kliktæller – Klikskema
Ind imellem kan vi aftale at benytte ” kliktæller” på injektionspennen.
Det vil typisk være i tilfælde af restordre på markedet eller hvis vi skal justere medicin dosis på grund af en overgangsperiode eller i et forsøg på at omgå bivirkninger for eksempel kan du opdele din dosis i to ugentlige injektioner for at mindske for store udsving af effekten.
Hos medicinskvægttab.nu benytter vi os kun af kliktæller, hvis vi får brug for den halve medicin dosis. Dette begrundes i injektionspennens holdbarhed.
Det er nemt at regne den halve dosis ud, hvis man kender antallet af klik, som udløser den fulde dosis for hver injektionspen.
Herunder viser vi en liste over, hvor mange klik, der er i de forskellige injektionspenne. Der er således ikke brug for at benytte et egentligt “klikskema”:
wegovy/ozempic 0,25 mg og wegovy/ozempic 0,5 mg
– begge penne har 36 klik pr fuld dosis
( dvs halv dosis svarer til 18 klik )
wegovy/ozempic 1,0 mg – wegovy 1,7 mg – wegovy 2,4 mg
– alle tre penne har 72 klik pr fuld dosis
( dvs halv dosis svarer til 36 klik )
Alle mounjaro injektionspenne har 60 klik pr fuld dosis
( dvs halv dosis svarer til 30 klik )
Bivirkninger og effekt
Både Mounjaro og Wegovy/ozempic er testet effektivt på tværs af aldersgrupper, køn, etnicitet og vægt, hvilket gør det relevant for mange potentielle brugere.
For begge lægemidler gælder, at de mest almindelige bivirkninger som kvalme, diarré og forstoppelse typisk er milde til moderate og bliver mindre udtalt med tiden
Medicinen giver et forventet vægttab på hhv. 22% for Mounjaro og 15% for Wegovy/ozempic efter ca. 68 ugers behandling. Hvis behandlingen stoppes, er der risiko for vægtøgning. Det maksimale vægttab opnås typisk efter ca. 68 uger, når medicinen kombineres med en sund livsstil, der inkluderer kaloriefattig kost og motion. Link til artikel
Vægttabshastigheden varierer fra person til person.
Se disse tre videoer ( link):
