Skip to main content

Nyt studie viser at fem ting er afgørende for at holde et vægttab

Langt de fleste mennesker kan tabe sig i vægt ved hjælp af en ”slankekur”  – og/eller brug af vægttabsmedicin. Men alle statistikker viser desværre, at størstedelen vil tage alle kilo – eller næste alle kilo på igen efterfølgende. Bortset fra en mindre gruppe, som tilsyneladende formår at holde deres vægttab stabilt i resten af deres liv.

Flere fedme forskere slår fast, at kroppen altid vil forsøge at gøre alt for at vende tilbage til sin gamle vægt efter et vægttab. Den sætter simpelthen ind med stærke biologiske kræfter,  der er næsten umulige at kæmpe imod. Blandt andet sænkes forbrændingen og niveauet af sulthormoner øges. Og derfor ender kiloene som regel med at komme tilbage.

De fleste mennesker laver en drastisk kortvarig ændring i deres livsstil og kæmper sig igennem en ”kur”. Men det nytter ikke noget at omlægge sin kost og starte med motion og tænke ” det her kan jeg godt holde ud i de næste 4 måneder”. Man skal finde en vej, hvor man tænker ” sådan her kan jeg godt leve resten af mit liv”

Det er den barske sandhed og det kan lyde uoverskueligt, men det må ikke tage modet fra projektet! For der er så mange fordele forbundet med at tabe sig, som ikke kun omhandler det egentlige vægttab

Et stort studie har undersøgt den relativt lille gruppe af mennesker, der formår at tabe sig og vedligeholde vægttabet i årevis bagefter :

Hvis man har tabt sig minimum 13,6 kilo og holdt sit vægttab i minimum et år, kan man melde sig frivilligt til Brown University : Her får hvor man så tilsendt spørgeskema omkring sine vaner. Hvis man tager det meste af vægten på igen bliver man ekskluderet igen fra studiet.

 

Ifølge dette studie er der især tale om fem ting der er helt afgørende for deres succes:

1 – Motion. Minimum en times fysisk aktivitet om dagen. Ofte gang, løb, cykling eller anden moderat fysisk aktivitet.

2 – Konstant fokus på kosten. Strukturerede spisevaner og gerne med brug af kalorietælling.

3 – Regelmæssig kontrol af vægten,  en gang om ugen eller oftere

4 – Morgenmad hver dag

5 – Stort set ingen undtagelser – heller ikke i weekender eller ferier

 

Studiet fremhæver den meget centrale pointe, at ethvert vægttab kræver en livsvarig indsats, uanset om et vægttab er kommet ved at omlægge livsstilen eller ved at bruge vægttabsmedicin. Det kan lyde helt uoverskueligt, men studiet viser samtidig, at selv om det kræver hårdt arbejde at holde vægten nede, vil langt de fleste være betydelig mere tilfredse med tilværelsen end før deres vægttab.

Derudover er der fra andre studier påvist store fordele på hjerte/kar, søvn, sexliv, overgangsalder og ledsmerter.

Man kan håbe, at studier som dette netop kan blive en motivation til at lave en livsvarig ændring. Hvis man vil tabe sig i vægt og undgå at forblive i ”slankekursloopet” for evigt. Det er realiteter, men det positive er, at det faktisk kan lykkes !