Skip to main content

FAQ

FAQ – Oftest stillede spørgsmål

Hvilke kriterier skal du opfylde for at være egnet til medicinsk vægttab?

Dit BMI ( body mass index ) og din helbredstilstand afgør, om du er egnet til at få medicinsk hjælp til et vægttab. For både mounjaro og wegovy er der ens BMI-krav og betingelser for godkendelse:

For mennesker over 18 år med

  • BMI ≥ 30 (fedme)
  • BMI ≥ 27 og med mindst én vægtrelateret risikofaktor:

o    Forhøjet blodtryk. Defineres som blodtryk > 150 mmHg/ > 90 mmHg

o    Prædiabetes.

  • Har man risikofaktorer som overvægt, stillesiddende livsstil, eller en familiehistorie med type 2-diabetes er man i risiko for prædiabetes.
  • Prædiabetes er ofte uden symptomer, men defineres hvis man har et faste blodsukker på 5,6 – 6,9 mmol/ltr
  • Livsstilsændringer som sund kost, regelmæssig motion og vægttab kan hjælpe med at forhindre, at prædiabetes udvikler sig til type 2-diabetes.

o    Unormale blodfedt- eller kolesterolniveauer.

o   Søvnapnø eller vejrtrækningsproblemer under søvn.

o   Sygehistorie med hjerteanfald, slagtilfælde eller blodkarsygdomme.

o    Taljemål:

  • Mænd > 102 cm (alvorlig øget sygdomsrisiko).
  • Kvinder > 88 cm (alvorlig øget sygdomsrisiko).

o PCOS (Polycystisk ovariesyndrom).

o Vægtrelaterede ledsmerter.

o Vægtrelateret cancer

  • Livmoderkræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft, spiserørskræft mv.

o Ved ikke

Med Mounjaro og Wegovy kan vi tilbyde skræddersyet medicinsk støtte, der hjælper med vægttab og vægtkontrol samtidig med, at flere helbredsmæssige risici reduceres.

Beregn dit BMI her

Kan jeg skifte mit nuværende abonnement ud med et vægttabs abonnement hos medicinskvægttab.nu?

Hvis du gerne vil skifte til et billigere abonnement, skal du bare melde dig ind ved at trykke på knappen ”skift vægttabsabonnement” på hjemmesidens forside. Den bringer dig videre til tilmelding. Vi mødes og tager en snak på videokonsultationen og så fortsætter du bare i samme dosis vægttabsmedicin, som du i forvejen bruger, eller hvad du nu ønsker.

Vi skal bruge dokumentation for, at du allerede er i et vægttabsforløb, hvis dit BMI er under 27.

Skift dit abonnement her

Hvordan får jeg vægttabsmedicin?

Efter din samtale med lægen på videokonsultationen vil der blive udskrevet en recept på din nye medicin for 3 måneder af gangen. De første tre recepter vil være på stigende dosis fra måned til måned.

Du kan hente medicinen på apoteket hen af vejen. En injektiospen rækker i 4 uger. Medicinen leveres i en pen, og du skal bruge en meget tynd nål, som følger med i pakken med Wegovy, men som skal købes ved siden af ( 4 stk ), når du henter Moujaro.

Nålene hedder ” NovoFine 6 mm eller 4 mm” Injektionerne gives i underhuden, og må ikke gives i en blodåre eller muskel. Før du bruger pennen, kan du se instruktionsvideo i, hvordan man bruger pennen, som er lagt under fanen ”medicin” her på hjemmesiden. Penne og nåle må ikke deles med andre, på grund af risiko for infektion og du skal benytte en ny nål hver uge.

Hvad er BMI og definitionen på overvægt?

Kropsmasseindeks (BMI) bruges som en objektiv målestok til at vurdere din generelle sundhedstilstand.

BMI score Definition

< 18,5 Undervægtig

18,5-24,9 Normalvægtig

≥25 Overvægtig≥30 Fedme klasse I (svær overvægt, øget sundhedsrisiko)

≥30 Fedme klasse I (svær overvægt, øget sundhedsrisiko)

≥35 Fedme klasse II (svær overvægt, øget sundhedsrisiko)

≥40 Fedme klasse III (svær overvægt, øget sundhedsrisiko)

BMI er et hurtigt værktøj til at identificere overvægt hos mennesker. BMI er defineret som vægt/højde2(kg/m2). Selv om BMI kan give en hurtig indikation om overvægt hos mennesker, kan BMI også fejlagtigt klassificere især meget lave eller meget muskuløse personer som overvægtige, uden at de har en stor fedtmasse. Det betyder fx, at mænd på grund af deres generelt større muskelmasse og knogler i udgangspunktet vil have et større BMI end kvinder, selvom de har samme mængde overskydende kropsfedt.

Tilsvarende vil muskuløse og måske kraftigt byggede kvinder kunne have et relativt højt BMI uden at have fedtprocent i den usunde ende, og omvendt kan en kvinde uden kraftig muskulatur have et normalt BMI, men med en usund mængde mavefedt (”tyndfed”). BMI er derfor ikke et perfekt mål, og andre mål som taljemål giver måske et bedre indtryk af, om overvægten er sundhedsskadelig.

Prøv vores BMI beregner her

Er vægttabsmedicin farligt?

Nej tværtimod. Der er mange gevinster ved at opnå et vægttab. Et vægttab på 10 % kan forbedre dit helbred og nedsætte risikoen for vægtrelateret komplikationer som hjertesygdom, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, forhøjede fedtstoffer i blodet (triglycerid og kolesterol), blodpropper, søvnapnø og ledsmerter.

Link til artikel herom

Hvor meget kan jeg tabe mig i vægt?

Du kan opnå et vægttab på 0,5-1 kg/uge alt afhængigt af om du samtidig spiser sundt og er fysisk aktiv.

Ved behandling med Mounjaro har studier vist et vægttab på op til 22 % af kropsvægten på højeste dosis på 15 mg pr uge over en periode på 68 uger.

Ved behandling med Wegovy vil man opnå et vægttab på 15% af kropsvægten på højeste dosis på 2,4 mg pr uge over en periode på 68 uger.

Link til artikel herom

Kan jeg få udskrevet recept på Ozempic?

Ozempic er det samme som Wegovy. De indeholder begge lægemidlet semaglutid. For tiden er der tilladelse til at udskrive Ozempic off-label og det er ca 50 % billigere end Wegovy.
Off-label betyder, at indlægssedlen i pakken ikke nævner behandling mod overvægt, men kun mod diabetes ( sukkersyge). Der vil også være to forskellige indikationer på det klistermærke, der sættes på pakken fra apoteket, både “behandling mod diabetes type 2” og “behandling mod overvægt”, hvoraf man så skal se bort fra førstnævnte.

Ozempic produceres ikke i de høje doser på 1,7 mg og 2,4 mg, som Wegovy gør, så skal man op i de doser i sin vægttabsbehandling, må man skifte til Wegovy.

Hvornår skal jeg tage medicinen?

Medicinen tages en gang om ugen. Beslut dig for en passende ugedag, så det er nemt at huske.

Hvor på kroppen skal jeg stikke mig med nålen?

Du skal stikke dig med nålen foran på maven, forsiden af låret eller overarmen.Det anbefales at du varierer stik stederne fra uge til uge.

Du kan se instruks om injektion af både Mounjaro og Wegovy under fanen ” Forløb”

Gør det ondt at stikke sig med en injektionspen?

Nålen ( Novo Fine 6 mm ) er ultratynd og det kan dårligt mærkes i huden, når du stikker dig.

Hvordan trapper jeg op i dosis?

Med de første tre recepter har du medicin nok til de første tre måneder. Hver recept svarer til en måneds behandling og består af en injektionspen med i alt 4 doser vægttabsmedicin. Man tager medicinen en gang om ugen.

Alle starter på mindste dosis, og herefter trapper vi op.De fleste vil opleve lidt bivirkninger de første 4-6 uger i form af kvalme og ind imellem forstoppelse og træthed, men som regel går det over og hovedparten af vægttabs patienter går videre til den tredje dosis efter 2 måneder.

Her er der mange som vælger at blive, fordi det er passende i forhold til hastigheden på vægttabet og også i forhold til de bivirkninger, der ofte følger med, som nævnt. Hvis du har det godt, og føler du har mod på at trappe yderligere op sender du en mail til speciallægen, når det er tid til receptfornyelse. Lægen lægger så de næste doser ud på recepter til dig.

Der bliver altid lagt medicin til tre måneder ud til dig af gangen.

Link til forløb 

Hvilken kost skal jeg spise?

Den mad, vi spiser, spiller en afgørende rolle for vores vægt Vægttabsmedicin kan hjælpe med at sænke appetitten og gøre vægttab nemmere, men det er ikke en permanent løsning. Medicinen skal bruges som en del af en helhedsorienteret livsstil, der inkluderer at du også indfører nogle kost- og motionsændringer. Det handler altså om at skabe holdbare, realistiske vaner, men også en balance, som passer til dig, – så du holder vægten nede, når du på et tidspunkt stopper den medicinske vægttabs behandling.

For at opnå vægttab er det nødvendigt at skabe et kalorieunderskud, hvilket betyder, at du skal indtage færre kalorier, end du forbrænder. Dette kan gøres ved at:

  • Reducere portionsstørrelser, opnå større mæthed med fiberrige produkter
  • Undgå overspisning, trøstespisning, hyggespisning
  • Vælge sundere alternativer til kalorierig mad, for eksempel frisk frugt og grøntsager
  • Undgå sukkerholdige drikkevarer, chips og alkohol
  • Få eventuelt en personlig kostplan hos en diætistLink til artikel herom

Hvad hvis jeg glemmer at tage medicinen?

Hvis du glemmer at tage medicinen, skal du tage den hurtigst muligt.

For Mounjaro må der ikke gå mere end 4 dage efter glemt dosis. Herefter skal du vente med at tage medicinen til din faste ugedag igen kommer.

For Wegovy må der ikke gå mere end 5 dage.

Hvor længe skal jeg tage medicinen?

Vi anbefaler, at du planlægger nøje, hvornår du vil stoppe din behandling med vægttabsmedicinen, men forskning både indenfor mounjaro men også wegovy peger på, at du skal nok regne med en behandlingsvarighed på mindst 1,5 år.

Link til artikel herom

Du skal tage medicinen så længe du er i dit vægttabsforløb. Du har mulighed for både at trappe op og ned i dosis, indtil du finder din vedligeholdelsesdosis, som er der, hvor du kan følge med og har det godt  – uden for mange bivirkninger og med et stabilt vægttab. Det planlægger vi sammen undervejs i dit forløb. Jeg anbefaler at du begynder at trappe ud, når du har opnået et BMI i normalområdet.

Kan jeg stoppe med medicinen?

Vi anbefaler, at du planlægger nøje, hvornår du vil stoppe din behandling med vægttabsmedicinen, men forskning både indenfor mounjaro men også wegovy peger på, at du skal nok regne med en behandlingsvarighed på mindst 1,5 år.

Link til artikel herom

Det er vigtigt, at du trapper ned i dosis gerne over en tre måneders periode, for at kroppen kan nå at følge med og du ikke får dine gamle vaner med – hvor stor sult resulterede i overspisning. Her er det især af stor betydning, at du under forløbet med medicinsk vægttab får tilegnet dig gode vaner omkring sund kost og motion, som er det, der efter medicinens ophør skal vedligeholde din nye vægt. Vi følger dig i dette nedtrapningsforløb og sørger for du kommer sikkert ud af det.

Der er flere ting i det. For det første er man på det tidspunkt blevet så glad for sin nye krop, at man godt kan mobilisere noget stædighed. For det andet har mavesækken vænnet sig til en mindre størrelse og mæthedsfølelsen kommer hurtigere på en naturlig måde.

Det giver lidt sig selv:

Under medicinsk vægttabsbehandling vil du opleve, at din favorit kost ændrer sig til mere grønt og magert. Simpelthen fordi man kan opleve at få kvalme efter måltider med meget fedt og sukker indhold. Kroppen bliver lettere og følelsen af at være tung forsvinder efterhånden som man taber sig i vægt. Det giver naturligt en større lyst til at røre sig fysisk. Har man vægtrelaterede ledsmerter vil det også bedres, så man udholder mere under træningen.

Hvad er det mest effektive præparat til medicinsk vægttab?

Med et gennemsnitligt vægttab på mere end 20 % af kropsvægten over et år er Mounjaro det mest effektive godkendte vægttabsmiddel på markedet.

For eksempel kan en ugentlig dosis på:

– 5 mg giver et vægttab på ca. 16 %. – over en periode på 68 uger.
– 15 mg giver et vægttab på op til 22,5 %. – over en periode på 68 uger.

Mounjaro tages som en ugentlig injektion i fedtvævet under huden, ligesom wegovy.

Dosis af injektionen kræver gradvis optrapning og Mounjaro findes i seks forskellige doser.

Der bruges penne med i alt 4 injektioner i hver,. Hver pen indeholder følgende doser : 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg, 10 mg, 12,5 mg og 15 mg.

Det mest almindelige er at trappe en dosis op hver måned, men det er forskelligt fra person til person og sammen tilrettelægger vi det forløb, der er mest hensigtsmæssigt for dig.

Link til artikel herom

Hvordan virker Mounjaro fra Eli Lilly?

Mounjaro ( tirzepatid) er udviklet af den amerikanske virksomhed Eli.

Lægemidlet er en banebrydende løsning til vægttab og vægtvedligeholdelse med dokumenterede resultater. Det er også et effektivt værktøj til at forbedre helbredet og reducere vægtrelaterede risici som hjertekarsygdomme og diabetes.

I november 2023 blev tirzepatid godkendt af FDA i USA til behandling af overvægt under navnet Zepbound®. Mounjaro og Zepbound er identiske, men det er kun mounjaro, der markedsføres i Danmark.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har udvidet Mounjaros indikation til at omfatte behandling af både diabetes type 2 og vægttab. I Danmark er Mounjaro nu officielt lanceret og tilgængeligt på apotekerne, dog foreløbigt kun i doseringerne 2,5 mg og 5 mg. De højere doser forventes at blive tilgængelige i begyndelsen af 2025.

I modsætning til semaglutid ( wegovys indholdsstof ), der kun påvirker GLP-1-receptoren, stimulerer tirzepatid både GLP-1 og GIP (glucose-dependent insulinotropic polypeptide) receptorerne. Kliniske studier viser, at tirzepatid effektivt mindsker appetitten ved at stimulere mæthedscentre i hjernen og samtidig forsinker mavesækkens tømning. Denne mekanisme hjælper med at reducere sultfølelsen og sænke madindtaget uden følelsen af afsavn.

Er Mounjaro dyrere end Wegovy?

Mounjaro injektionspen på 2,5 og 5 mg koster 6 % mindre end Wegovy injektionspen på 2,4 mg. Effekt mæssigt kan Mounjaro 5 mg sammenlignes med Wegovy 2,4, Mounjaro injektionspen på 5 mg er en vedligeholdelsesdosis som mange vil kunne komme i mål på. På 5 mg har studier vist vægttab på gennemsnitligt 16% over en periode på 68 uger. ( Surmount studie 1-4).

Hvad er bivirkninger til vægttabsmedicin?

Både Mounjaro og Wegovy har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, som du selv skal gøre se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter. Diarré. Forstoppelse. Kvalme. Opkastning. Lavt blodsukker.

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hurtigere puls. Fordøjelsesbesvær. Luft fra tarmen. Sure opstød. Træthed. Overfølsomhedsreaktioner.
Reaktioner på indstiksstedet. Påvirkning af bugspytkirtlen. Nedsat appetit. Svimmelhed. Hårtab. Lavt blodtryk.

Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen. Betændelse i galdeblæren.

Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok – en akut alvorlig allergisk tilstand.

Hvordan undgår jeg bivirkningerne?

Bivirkninger ved vægttabsmedicin kan ikke helt undgås, desværre.

Det er her specialiseret lægehjælp kommer dig til gode, da vi netop fokuserer på at opnå så godt et forløb for dig som muligt. Hvis bivirkningerne bliver for overskyggende kan vi indrette din medicin på flere måder, for at formindske generne. Det kan være vi venter med at optrappe dosis en periode, eller vi aftaler dit doseringsinterval skal være lidt længere, f.eks 10 dage i stedet for 7 dage, eller vi kan benytte kliktæller.

Bivirkninger som kvalme og træthed går oftest i sig selv efter 4-6 uger. Tendens til forstoppelse kan man omgå ved at tage en enkelt magnesia ( håndkøbsmedicin ) til natten

Hvad betyder kliktæller?

Når dosis drejes på injektionspennen ( både Mounjaro og Wegovy) vil du høre en kliklyd. Disse klik kan tælles og beslutter vi os for at benytte os af en reduceret dosis i en uge eller to, vil du være nødt til at tælle klik og stoppe omdrejningen, når det rette antal klik er opnået. Hvis vi beslutter, at benytte os af kliktælleren, skal du være opmærksom på pennens holdbarhed.

Ind imellem kan vi aftale at benytte ” kliktæller” efter  klikskema  på injektionspennen.

Det vil typisk være i tilfælde af restordre på markedet eller hvis vi skal justere dosis på grund af en overgangsperiode eller i et forsøg på at omgå bivirkninger.

Hos medicinskvægttab.nu benytter vi os kun af kliktæller, hvis vi får brug for den halve dosis. Dette begrundes i injektionspennens holdbarhed. Et egentligt klikskema er således ikke nødvendigt hos os.

Det er nemt at regne den halve dosis ud, hvis man kender antallet af klik, som udløser den fulde dosis for hver injektionspen.

Herunder viser vi en liste over, hvor mange klik, der er i de forskellige injektionspenne:

 

wegovy 0,25 mg og wegovy 0,5 mg

– begge penne har 32 klik pr fuld dosis

 

wegovy 1,0 mg – wegovy 1,7 mg – wegovy 2,4 mg

– alle tre penne har 72 klik pr fuld dosis

Brug af kliktæller/ klikskema er en specialist opgave og noget du skal rådføre dig med speciallægen om, fordi der er større risiko for at fejldosere, end hvis du benytter injektionspennen, som producenten foreskriver.

Hvordan opbevarer jeg medicinen?

Før åbning af injektiospennen skal den opbevares i køleskab. Derefter kan den holde sig i stuetemperatur ( < 28 grader) for Wegovy op til 6 uger, for Moujaro op til 30 dage. Ingen af de to slags medicin kan tåle at fryses og de skal begge opbevares med hætten på for at beskytte mod sollys.

Hvordan skiller jeg mig af med nåle og brugte penne?

Nålen efter injektionen bliver beskyttet med en medfølgende hætte bagefter men skal alligevel efter reglerne bortskaffes i en dertil indrettet nålebeholder ( kan fås på apoteket ). Tomme Injektionspenne kan smides ud i restaffald.

Kan man få vægttabsmedicin, hvis man er under 18 år?

Børn og unge over 12 år kan modtage vægttabsbehanding, men behandlingen skal varetages af en speciallæge i pædiatri ( børne medicinsk speciale)